Rideundervisning og horsemanship

Som rideinstruktør underviser jeg i grundridning og horsemanship med fokus på samhørighed, empati og autentisk tilstedeværelse. Grundridningen er baseret på principperne i klassisk dressur og henvender sig til alle, der gerne vil forbedre deres ridning samt styrke samhørigheden med hesten.

I dressur tager jeg udgangspunkt i opstilling og balance for rytteren. Derefter arbejder jeg med ingredienserne i den halve parade og derved samling, afspænding og muskelopbygning af hesten. Som ride-elev hos mig er der også rideteori-kurser, da min viden tager udgangspunkt i konkret teoretisk viden.

Jeg har også forløb med hest og rytter, hvor formålet er, at give rytteren en mere rolig og tryg hverdag med hesten. Her arbejdes der både med horsemanship teknikker samt rideteknik.

Mit pædagogiske udgangspunkt er motivation og positiv forstærkning, da indlæring hos både hest og rytter foregår hurtigere og nemmere, når begge parter er trygge og motiverede. Jeg har også heste i træning med forskellige problemstillinger så som optræning efter skader, horsemanship og muskelopbygning.

Pris: 350 kroner per lektion a 50 minutter

Jeg underviser i Nordsjælland og københavnsområdet. Kurser og workshop foregår i hele landet efter aftale.