Du kan IKKE klare det alene!

Du skal gøre det selv. Du skal lære at stå på egne ben, og du skal kunne klare dig alene. Det er sætninger, som mange har hørt i deres liv. Vigtigheden af at kunne selv. Desværre tror mange, at det betyder, at de skal kunne klare ALT alene. Og endnu værre, at de, når de bliver kede af det, angste, stressede, mister en nær person mm, også skal deale med det, ALENE…

Problemet ved det er, at det ikke kan lade sig gøre. Vi er nemlig et flokdyr, som er skabt til at bearbejde, hele og forandre sammen. Det betyder, at vores autonome nervesystem kan bearbejde sorg, traumer og lave om på uhensigtsmæssig adfærd, altsammen i kontakt med andre – fordi det er vi designet til. 

Heste løser alt i relation. De kan slet ikke forestille sig at løse noget som helst alene. Selvom de ikke er særlig intelligente, så har de regnet ud, at alene kan de ingenting. De vil derfor altid søge kontakt, når der sker noget, som foruroliger dem. De er eksperter i at mærke, hvad der sker i dem selv – mærke, hvad de oplever, der sker hos de andre heste – og mærke, hvordan relationen er imellem dem. Det er til gengæld noget af det, som forvolder os mennesker store problemer i dag. Enten kan vi kun mærke, hvad der sker hos os selv. Eller også kan vi kun mærke, hvad der sker hos de andre – og det at mærke, hvad der sker imellem os, er endnu sværere for mange. 

For at kunne ændre tankemønstre, forandre følelser og adfærd, kræver det, at hjernen laver nye nervebaner. Det gør den ved at få erfaring for at noget nyt. Ikke bare en gang, men flere gange (gentagne små repetitioner). Det skal gøres i en tryg relation, hvor der er kontakt. Derved aktiveres nemlig den del af vores autonome nervesystem, hvor vi kan lytte, mærke, reflektere osv.

Tilbuddene om at være i “ikke kontakt” står desværre i kø. Sms, sociale medier mv. Her kan man være synlig, være “på”, være engageret, men følelsen af at være i ægte kontakt med andre, kræver som udgangspunkt, at man kan se den anden person, høre stemmen, se kropssprog osv. Det er nemlig noget af det, nervesystemet kigger efter, når det skal vurdere, om der er kontakt. Men fordi mange forveksler kontakt med noget, hvor man skal “se ud”, præstere, være på osv, så trækker folk sig ofte ud af relationer, når de oplever kriser i deres liv. De tror, at de derved kan løse problemerne selv, men opdager ofte, at deres udfordringer er de samme, når de så kommer tilbage til fællesskabet.

Det her er ikke en salgstale for heste-assisteret terapi – og så er det alligevel. For her har jeg set, hvordan folk sammen med hesten og mig kan bearbejde følelser, finde nye veje og ændre adfærd. Altsammen fordi de oplever kontakt. Mange bliver lettede, glade, berørte og endda også næsten helt euforiske, simpelthen fordi tryg kontakt er ren wellness for vores nervesystem. 

Så i stedet for at sætte en ære i at klare alting selv, så ville det være klogt, smart og snedigt af os at sætte en ære i at opsøge, tilbyde og værne om kontakt og samhørighed – og på den måde give vores autonome nervesystem alt den medvind, det kan få i arbejdet med at hjælpe os til tryghed, glæde og balance.