De små pausers gud

Solen skinner ned i vandet. Temperaturen har lige passeret de 28 grader, og stilheden i dalen er fascinerende. Lige nu er det svært at forestille sig, at jeg har haft rigtig travlt. Ikke desto mindre har jeg brugt den seneste tid på at arbejde – og faktisk rigtig meget….

Derfor holder jeg nu en pause og er taget til Spanien. Som selvstændig er fristelsen enorm til at arbejde, arbejde og arbejde noget mere. Følelsen af, at hvis jeg lige arbejder lidt mere, så kommer det til at gå endnu bedre for mit firma, hiver konstant i en.

Dog har jeg lært mig selv at krydre min hverdag med små pauser. Det betyder, at jeg mellem klienter og træning af hestene lige stopper op, drikker lidt vand, kigger på hestene på marken og ingenting foretager mig.  

Når jeg får klienter i terapi med stress, så kan tanken om mange små pauser i løbet af dagen virke utænkelig. Tanken om ikke at være effektiv, om ikke at yde sit max og følelsen af dårlig samvittighed, får dem til at ikke at have lyst til at skulle bevæge sig ned af de små pausers spor. 

Ikke desto mindre er det en god ide for vores krop og sind at overveje at konvertere til de små pauser. Vores biokemi og autonome nervesystem er nemlig ikke designet til at skulle præstere hele tiden og derved have et konstant højt stressniveau. Grundtonen i vores system skal gerne være ro. Og her er de små pauser et godt redskab.

De effektive vil selvfølgelig spørge mig, hvad sådan en pause skal gøre godt for? Det er meget simpelt. Den kan nemlig tre ting: 

Den skal sørge for, at din krop kan restituere, bearbejde og genopbygge, hvilket kun et nervesystem i ro kan. Den skal sørge for, at dit tarmsystem får de bedste betingelser. I dag ved vi jo, at tarmenes tilstand har en afgørende indflydelse på vores psykiske tilstand. Sidst men ikke mindst skal den sørge for, at dit autonome nervesystem ikke presses igen og igen, så det bliver svære og svære at komme tilbage i ro. 

Og så kan daglige besøg hos de små pauser også bruges som et lille systemtjek. Her kan man nemlig mærke, om der er ro eller uro indeni. Gode indikatorer på, at trykket er for højt på stresskedlerne, er hvis man ikke synes, at man har tid til en lille pause, får dårlig samvittighed, føler at kroppen stresser videre, eller slet ikke kan overskue at skulle arbejde igen. 

Sidst men ikke mindst skal pauserne bruges som en rar “fortøjning” til ro. Noget du altid kan gribe til for at berolige dig selv og dit system.

Jeg tror, de små pauser blev dyrket mere før i tiden. Her tog man helt naturligt små pauser i løbet af arbejdsdagen. I dag har effektivitets-begrebet fordrevet de små pauser, så der ikke er grænser for, hvor effektive, vi skal være. Så effektive, at vi ikke bliver glade, trygge og rolige af det. 

Jeg tror med fordel, vi kan bygge et lille tempel til de små pausers gud, og igen begynde at dyrke den med omhu og respekt. Så med det in mente vil jeg nu svømme en tur, nyde udsigten og tage mig en lille pause.