Den gode terapihest

Rán er helt ny. Ny på gården. Ny i relation med mig og ny som terapihest. Og selvom jeg kun har trænet hende et par gange, så ved jeg, at hun bliver en rigtig. Og hvordan ved jeg så det? Hvad er en god terapihest? Udfra hvilke kriterier vælger jeg hestene? Og hvordan træner jeg dem? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg rigtig tit bliver stillet. 

Derfor her nogle af de tanker, jeg gør mig i mit arbejde med hesteassisteret terapi i forhold til mine terapiheste, deres uddannelse og arbejde. 

Det absolut vigtigste for en veluddannet terapihest er, at den skal være velafbalanceret, så den kan spejle klientens adfærd autentisk. Den skal kunne finde ro i sit eget nervesystem og i relation.

Udover over Rán har jeg også fået den 23 årige pintoblanding Two Socks, som ny terapihest. Han er faktisk helt tilfældigt efter min nu afdøde hingst, Indiana Jones. 

Når jeg udvælger terapiheste, så kigger jeg efter 3 ting. For det første, at de som nævnt er velafbalanceret i deres nervesystem. Derefter hvordan deres relation er til mennesker, og til sidst, om de er velpassede af deres ejer. 

Som sagt er førstnævnte det vigtigste. Og hvad betyder velafbalanceret så? En velafbalanceret hest er en hest, som i relation er tilstede i nuet, og derfor reagerer autentisk på det, der sker og er opmærksom på, hvad der foregår omkring den. Det er vigtigt at understrege, at en hest, der er rolig lige meget, hvad der sker omkring den, ikke er det samme som en velafbalanceret hest. Som terapeut skal man derfor kigge efter, om hesten er rolig, fordi den er i balance, eller om den er rolig, fordi den ikke er tilstede. Altså prøver at ignorere, hvad der foregår omkring den. En der er ligeglad, har givet op. Det man vil kalde en slukket hest. Heste må gerne reagere, rejse hovedet, spidse ører, stivne i kroppen, hvis der pludselig sker noget uventet. Derefter skal de orienterer sig mod deres leder, og falde til ro, hvis lederen ikke reagerer. Det er, hvad man vil kalde en sund reaktion. 

Derefter kigger jeg på, hvordan deres relation til mennesker er. Hvis hest har for mange dårlige oplevelser med mennesker, så kan de være svære at arbejde med, da heste jo har en rigtig god hukommelse. De skal være nysgerrige, venlige og glade for relation. De skal kunne lide at blive rørt ved. Kunne lide at arbejde i relation, være tilstede med mennesker osv. De skal også invitere til at være i en flok sammen med mennesker og kunne falde til ro i relation, så de kan tilbyde klienten at samstemme dennes nervesystem med hestens. 

Sidst men ikke mindst, så skal de heste, jeg tager ind i mit terapiarbejde have en ejer, der passer og plejer dem. Det er vigtigt for mig, at jeg ved, at “mine” heste er velpassede. 

Jeg udvælger ikke heste efter race. Jeg har både en pinto, araber, islænder, oldenborger og en spansk hest. Tidligere havde jeg også en Dansk Varmblod. Kodeordet er trygge og glade i relation. Jeg har tidligere arbejdet med heste, der var tidligt skadet (læs min blog om det autonome nervesystem), men der er meget arbejde i, at få traumatiserede heste til at kunne slukke deres indre alarmberedskab i nervesystemet. Derfor anbefaler jeg som udgangspunkt ikke dem som terapiheste, når jeg er med til at udvælge heste til andre. 

Rán skal nu i gang med sin træning. Det er meget forskelligt, hvilken træning mine heste får. Både Ravn og Two Socks bliver kun trænet fra jorden. Som udgangspunkt byder træningen på horsemanshiparbejde, også kaldet kropssprog. Hver gang sikrer jeg mig, at hesten er i balance mentalt og kommuniker med mig. Jeg arbejder med, at de skal spejle mit kropssprog, jeg aflæser dem og signalerer tilbage osv. Træningen er også vigtigt, da heste finder deres velvære i deres krop, så derfor sikrer jeg mig hver dag, at de er løsgjorde, afspændte osv. Andre af mine heste, dressurtræner jeg også. Her arbejder jeg også kropsligt med samstemme min krop (mine sædeben, vægtfordeling osv) med hestens. Alle mine heste er også stemmetrænede. 

Rán er en meget sensitiv hest. Hun reagerer på mindste anvisning og er meget tilstede. Jeg ved, hun bliver god, fordi hun samtidig med at hun er sensitiv, også kan falde til ro, være tilstede osv. 

Der ligger stadig en del arbejde før hun er klar, og det kræver altid rigtig meget daglig arbejde i at skabe en god terapihest. Derfor tilbringer jeg også hver dag meget tid sammen med mine heste. De skal jo ligesom en terapeut kunne arbejde i balance for at kunne hjælpe mennesker, der er udfordret. 

Hesteassisteret terapi er på vej frem i Danmark. Det er jeg meget glad for, da jeg mener, at heste har meget at bidrage med i terapi. Derfor er det også vigtigt, at de heste, man bruger er veluddannede og i balance. Nogle af mine klienter er PTSD ramte krigsveteraner og tidigere politibetjente. Jeg har også STU-elever, som tit har haft store udfordringer i skolesystemet. Det er alle mennesker med store chok og traumer i deres nervesystem. Derfor kræver hesteassisteret terapi selvfølgelig altid veluddannede terapeuter både i forhold til de to- og firbenene af slagsen.