Jeg bliver rigtig tit spurgt om, hvad det autonome nervesystem er, samt hvorfor det giver mening at arbejde med det i terapi sammen med heste.
Vores autonome nervesystem er den del af vores nervesystem, som er uden for vores kontrol. Det er fra naturens er designet til at skulle få os til at kunne kæmpe eller flygte, hvis vi oplever, at vi er i fare. Samtidig skal det få os til at kunne slappe af og restituere, når vi føler os trygge og glade. Hvorvidt vores autonome nervesystem er i ro eller i aktivitet er afgjort af, om der er aktivitet i den parasympatiske del af systemet, eller den sympatiske del.
Den sympatiske del er aktiveret, hvis vi føler os i fare.
Den parasympatiske del er aktiveret, hvis vi føler os trygge.
Et velafbalanceret nervesystem kan skifte fra at have aktivitet i den sympatiske del (hvis vi føler os i fare) til at have aktivitet i den parasympatiske del (når vi så føler os trygge igen).
Vores krop tåler til gengæld dårligt, hvis der konstant er for meget aktivitet i den sympatiske del. Det vil sige, at vi konstant føler os i fare og er urolige, som F.eks ved stress, angst, depression mm.
I terapi giver det mening at arbejde med det autonome nervesystem, fordi mange mennesker i dag har en tilværelse, hvor den sympatiske del tit er aktiveret på grund af en hverdag med stress, press og usikkerhed. Da vores krop restituerer, når der er aktivitet i den parasympatiske del, skal vi det meste af vores dagligdag helst have aktivitet der. Altså føle os glade, trygge og i ro. Sker det ikke, kan det ofte blive sværere og sværere at finde “døren” indtil denne del . Altså finde nøglen til, hvad der får dig til at falde til ro, være tilstede, føle dig tryg osv.
I terapi giver det derfor god mening at arbejde med at finde adgang til den parasympatiske del. Når denne adgang etableres, kan man nemlig lettere og oftere bringe sig selv tilstede og i ro og derved opleve glæde og tryghed.
Til det terapi-arbejde giver hestene mening, fordi de for det første som flokdyr og flugtdyr hele tiden tydeligt viser, hvilken del af deres nervesystem, der er aktiveret. Samtidig vil de som flokdyr spejle, hvordan dit nervesystem har det, da de konstant med spejlning af hinanden signalerer, hvordan alle i flokken har det.
Mange mennesker med F.eks. stress, angst, og depression har svært ved at mærke, hvad der skal til for at berolige dem. Sammen med hesten kan man med øvelser arbejde med at afklare, hvad der skal til for at aktivere sin parasympatiske del. Lige så snart man én gang har fundet “sin adgang” til det parasympatiske system, bliver det meget nemmere at aktivere den del igen og igen og derved kan din krop finde ro, hvile, glæde mm.
For det andet beroliger heste hinanden ved at være meget aktiveret i deres parasympatiske system og virkelig udstråle ro, tryghed og hvile. De pruster, gaber, tygger og lukker øjnene. Velafbalancerede heste kan derfor også hjælpe dig med at finde ro ved, at du kan “læne” dig ind i deres system og derved blive beroliget. Det er en god måde at starte med at få aktiveret sin parasympatiske del ved simpelthen at arbejde “læne” sig ind i hestens ro.
Når man kan berolige sit nervesystem, vil man opleve, at ens sympatiske del (uro, angst mm) bliver sjældnere og mindre voldsomt aktiveret, og man vil langt hurtigere kunne falde til ro igen.
Samtidig gør kontakten med heste et stort indtryk på de fleste mennesker, også dem der ikke har interesse eller kendskab til heste. Når man oplever ægte kontakt og samhørighed med et så stort, smukt og ærligt dyr, oplever jeg, at mange får lyst til og mod på at forandre de mønstre og handlinger, der står i vejen for, at de kan opleve ro og glæde.
Foto: Victoria Binder