Inedito på 3 år er helt blank på sadel, hovedtøj, tilridning osv. Så når jeg kommer trampende med det hele, synes han, at det er vanvittig spændende. Når sadlen så lander på ryggen af ham, venter han på at blive rost og ser ganske tilfreds ud med sig selv. Med Robin – som kun har været hos mig i nogle uger – er det helt anderledes. Han trykker sig, når jeg kommer med sadlen, og da jeg satte foden forsigtigt i bøjlen, blev han meget urolig. Noget i hans nervesystem forbinder mennesker på ryggen med angst.
I arbejdet med det autonome nervesystem, er det vigtigt at arbejde med begrebet “fortøjninger”. Det betyder, at man altid sørger for, at klienten kan vende tilbage til noget, der føles trygt, hvis aktiviteten i nervesystemet bliver for høj. Systemet kan nemlig ikke skelne mellem, om man bare taler om noget ubehageligt, eller rent faktisk oplever det igen. Så bliver nervesystemet for højt aktiveret, så oplever det bare traumet igen. Ikke godt…
Derfor handler det altså om at sørge for, at fortøjningerne til Robin laves – og laves stærke nok. Robin elsker at blive striglet og blive rost. Begge dele beroliger ham. Derfor er ros og strigling blevet vores fortøjning. Og hver gang jeg strigler og roser, så fletter jeg sadlen ind, mig på en stol, der læner mig ind over Robins ryg osv. Hver gang jeg oplever, at han bliver urolig over sadlen, så går jeg tilbage til striglingen.
Vigtigst af alt, når man arbejder med nervesystemer er, at man holder øje med, om der er kontakt. Hvordan ser folk ud, når de taler om deres traume? Hvordan sidder de i stolen? Hvordan ser deres kropssprog ud? Stemmeføring osv? Så hver gang, jeg lægger sadlen på Robin, så sørger jeg for, at der er kontakt imellem os. Han behøver ikke kigge på mig. Jeg kan se på hans kropssprog og ører, om han er opmærksom på mig. Samtidig holder jeg øje med hans nervesystem. Hvor urolig bliver han over sadlen? Bliver han stående og bare trykker sig eller begynder han at gå? Kan jeg berolige ham med stemmen? Bliver han glad og slapper af, når han får ros?
Find derfor nogle fortøjninger, der holder. Det gælder både i forhold til dig selv, din hest, børn, venner, kæreste osv. Noget du/I altid kan vende tilbage til, når du/I bliver for urolige. Det er meget forskelligt, hvad fortøjninger er for den enkelte person. I starten kan det godt være noget af et detektiv-arbejde, men en god rette-snor er, at fortøjninger skal føles rart, og det skal være noget, hvor du ikke skal yde og præstere noget bestemt. Virker det rart at drikke en kop te, så prøv det af. Virker det rart med et kram eller at gå en tur, så prøv det af. Med tiden vil nervesystemet automatisk begynde at slappe af, bare tanken falder på en kop te, gårtur, kram mv. Imens lægger jeg sadlen på Robin og “strigler” mine fortøjninger stærkere og stærkere, mens jeg holder øje med, om de er stærke nok til, at han – trods lidt bølgegang i nervesystemet over gamle sadeltraumer – forbliver tryg.