Harald er utryg. Det kræver ikke en doktorgrad at spotte det. Den mindste lyd, vinden og det bare at skulle ud af sin fold bevirker, at han sætter tempoet op, og jeg kan mærke, at hans system begynder at geare op. Alle nye øvelser fra jord og ryg er IKKE velkomne i Haralds verden. Hvor Inedito altid er klar, parat, start…..( Og nogle gange ikke helt venter på start), så forsvinder Harald væk ud i galakserne med en energi, der siger: Jeg er her ikke..
I min omgangskreds er der mange bud på, hvorfor Harald er utryg. Hvad har han oplevet? Hvornår er han blevet utryg? Er han født sådan? Jeg ved intet om Haralds fortid. Burde jeg det? Ingen tvivl om, at for os mennesker, kan det give en ro eller en følelse af afklarethed at kende vores historie og derved forstå, hvorfor vi selv reagerer, som vi gør. Jeg kender mange, der skriver til deres hests tidligere ejere for at høre, hvad den har oplevet, hvor den har været osv. For nogle bevirker det da også, at de pludselig forstår deres hestes reaktioner bedre. For andre kan nøglen til deres hests til tider gådefulde opførsel ikke hentes i fortiden, da deres hest tilsyneladende ikke har oplevet noget som helst.
Med årene er jeg holdt op med at spørge mine nye elever, om deres hests historie. Primært fordi jeg som journalist ved, at man kun kan få den “rigtige” version fra hestens egen mund – og det bliver jo lidt svært. Men også fordi jeg oplever, at forklaringerne kan forkludre hele humlen i arbejdet med heste. Nemlig at være tilstede i nuet. At være lige der, hvor man bare forholder sig til hestens signaler, udstråling og reaktioner. Der ligger nemlig – efter min mening – muligheden for at arbejde med og heale hestens tidligere dårlige oplevelser og give den nye oplevelser af tillid og tryghed. Der er en gammel lærersætning, der hedder, at det bedste, man kan gøre for andre, er at kende sig selv. På den måde kan man nemlig tilbyde en tryg relation, som kan hjælpe andre med at heale deres fortid. Så med det tapetseret i baghovedet, så holder jeg nallerne fra Haralds fortid og forholder mig til ham her og nu. Så kan jeg altid begrave begge skuldre, arme, hænder og alle nallerne i min egen historie…